For os bag Roger er det helt fundamentalt at give dig de bedste forudsætninger for at sikre dine data og din Roger-konto. Tofaktorgodkendelse (2FA) giver dig langt mere sikkerhed, end et enkelt password kan gøre på egen hånd.

Med tofaktorgodkendelse bruger du to "faktorer" til at sikre din konto:

  1. Et hemmeligt password (ligesom dét, du allerede bruger).
  2. Din egen telefon, som kun du har adgang til. 

Ved at tilføje din telefon som et ekstra lag af beskyttelse kan du være sikker på, at din konto er helt sikker - selv hvis dit password skulle blive stjålet, eller hvis en fremmed skulle have fået adgang til din emailkonto. Med andre ord skal enhver, der ønsker at tilgå din Roger-konto, altså også bruge din telefon.

Hvordan virker 2FA i praksis? 

Når du logger ind i Roger, skal du først indtaste dit password. Når du har indtastet dit password, vil du modtage en push-notifikation fra en autentificerings-app på din smartphone, som beder dig indtaste en anden kode for at logge ind. Denne kode udløber efter kort tid og kan kun bruges én gang. Appen bliver ved at generere nye engangskoder, så du skal indtaste én af disse, inden en ny kode er blevet genereret.

Opsætning

Vi har gjort det nemt for dig at opsætte 2FA, og det tager kun et øjeblik.

  1. Log på din Roger-konto på www.roger.ai.
  2. Gå til Indstillinger > Sikkerhed og følg trinene i denne artikel.

Hvilken autentificerings-app skal jeg bruge?

Hos Roger anbefaler vi appen Google Autentificering udviklet af Google, som gør det muligt for enhver service (såsom Roger) at implementere tofaktorgodkendelse. Du kan læse mere om Google Autentificering og tofaktorgodkendelse her (åbner ekstern side i ny fane). 

Fandt du dit svar?