SSL sikkerhed 

Al kommunikation mellem dig og Roger er krypteret, så ingen andre kan opsnappe dine informationer. Når du bruger Roger på web, kan du se et lille hængelås-symbol til venstre for adressefeltet i din browser (og/eller "https" skrevet i selve adressefeltet). Dette betyder, at din forbindelse til Roger er beskyttet af SSL (Secure Socket Layer), som er industristandarden for kryptering af hjemmesider. Det er den samme teknologi, som bruges til at beskytte din netbank, når du bruger NemID.

Serverstandarder

Roger kører på Amazon Web Services-servere (AWS), som er FSC-godkendt. Dette betyder, at Rogers server-procedurer er af højeste standard på linje med andre online-baserede finansielle ydelser. Serverne er godkendt til at bruge en række økonomiske programmer, har et ISO 27001 certifikat og følger alle standarder for SAS 70 Type II.

Datakopier og auto back-up

Rogers servere er indstillet til at sikre alle dine data i flere kopier. Hvis en fejl får én server til at stoppe, står der en anden server klar til at tage over med det samme uden noget tab af data. Roger laver desuden automatisk back-ups flere gange om dagen.

Tofaktorgodkendelse på din Roger-konto (2FA)

Du kan vælge, at adgangen til din Roger-konto skal være beskyttet med 2FA og derved forhindre uvedkommende i at få adgang til din konto. I praksis betyder dette, at du skal bruge en tilfældigt genereret kode ud over din adgangskode for at logge på din konto. Koden bliver genereret af en app på din smartphone, så kun du har adgang til den. Du kan læse mere om 2FA i Roger her.

Godkendelsesflow til virksomheder

Med Rogers godkendelsesflow til virksomhedskonti kan du selv vælge, hvor mange medarbejdere på virksomhedskontoen skal godkende betalingen af en regning, før den bliver gennemført. På denne måde kan du sikre, at intet kan betales, uden betroede medarbejdere godkender det. Du kan læse mere om godkendelsesflow i Roger her.

Fandt du dit svar?