NB: Denne artikel tager udgangspunkt i, at du allerede har en personlig Roger-konto. Hvis dét ikke er tilfældet, så følg dette link for at komme til tilmeldingssiden. Dér vil du både kunne oprette en personlig konto og en virksomhedskonto.

  1. Start med at klikke på dit navn under dit profilbillede oppe i venstre hjørne af skærmen: 

2. Dette vil nu åbne en rullemenu, som giver dig muligheden Tilføj virksomhed. Hvis du allerede administrerer andre kunders virksomhedskonti, vil de også være tilgængelige hér. Klik på Tilføj virksomhed for at fortsætte:

3. Nu skal du  indtaste din kundes CVR-nummer. Roger vil automatisk indhente din kundes navn og adresse fra det danske CVR-register og indtaste navnet i det nederste felt. Klik på Næste for at komme videre:

4. Som det næste skal du vælge, hvilke virksomhedsprodukter du ønsker for virksomhedskontoen. Pay er som udgangspunkt slået til, men Approve og Integrate skal du selv vælge til (de to sidste henvender sig særligt til administratorer!). Følg ét af de tre links i tekstboksene for at læse mere om de enkelte produkter. 

Du kan til hver en tid klikke på Spring over for nu i bunden af skærmen, hvis du ønsker at afbryde opsætningen af virksomhedskontoen. 

5. Nu har du muligheden for at tilføje medarbejdere til din virksomhedskonto og tildele dem roller alt efter, hvilke rettigheder de skal have. Før vi går videre, kan vi lige se på, hvordan man tilføjer en medarbejder. Dét gør vi naturligvis ved at klikke på Tilføj medarbejdere.

6. Der kommer nu et vindue frem, som giver dig mulighed at invitere en ny medarbejder til virksomhedskontoen ved at indtaste medarbejderens e-mail-adresse og navn. Hvis du har oprettet virksomhedskontoen på en kundes vegne, er det oplagt at invitere kunden selv (og andre relevante medarbejdere) til virksomhedskontoen. Omvendt kan din kunde tilføje dig som fx administrator, hvis kunden selv opretter virksomhedskontoen.

I toppen af vinduet kan du skifte mellem medarbejderens roller Ejer, Bidragsyder eller Beskuer. Ved at klikke på de tre faner vises der en kort beskrivelse af hver rolle. Du kan også læse mere om virksomhedskontoens medarbejderes roller hér

Når du har indtastet en medarbejders oplysninger, klik da Gem for at vende tilbage til opsætningen af virksomhedskontoen og for at sende en invitations-e-mail til den pågældende medarbejder. Klik Annullér, hvis du fortryder.

7. Du vil nu vende tilbage til den foregående side, hvor du kan se, at medarbejderen er blevet tilføjet til listen over medarbejdere. Du desuden se, at medarbejderens rolle er synlig til højre for medarbejderens navn. Du kan tilføje så mange medarbejdere, du vil, og du kan nemt fjerne dem igen ved at klikke på Slet eller redigere indstillinger såsom navn, e-mail-adresse og rolle ved at klikke på Redigér. Freomver vil du desuden altid kunne redigere alt dette direkte fra virksomhedskontoens indstillinger. Klik Næste for at fortsætte.

8. Nu skal du vælge, hvilket abonnement, du ønsker for virksomheden. Vi tilbyder i øjeblikket tre abonnementer: Starter, Business og Business Plus. Lær mærke til, at du har en syv-dages prøveperiode, før dit betalingskort bliver trukket for dit abonnementer. Læs mere om de tre abonnementer for virksomhedskonti hér. Når du har besluttet dig for et abonnement, skal du klikke på Næste for at komme videre til betalingsskærmen for dit abonnement.

9. Denne side behøver vist ikke den store forklaring. Du skal bare indtaste dine betalingskortoplysninger (kortnummer, udløbsmåned og -år, og CVC-kode) i tekstfelterne. Hvis du har en rabatkode, kan du indtaste den ved at klikke på Tilføj rabatkode i nedre venstre hjørne. Klik på Bekræft, når du er sikker på, at du har tilføjet de korrekte informationer.

10. Du vil nu blive spurgt, om du ønsker at flytte regninger og betalingskort, som allerede findes på din personlige konto, til din nye virksomhedskonto, så både regninger og betalingskort ikke længere vil være at finde på din personlige konto. Hvis du ønsker dette, klik på Flyt mine data. Læs mere om flytning af data hér. Hvis du ikke ønsker at flytte nogen data, eller hvis du hellere vil flytte dem manuelt senere, vælg da Fortsæt uden at flytte data for at fortsætte. 

Når du har valgt og bekræftet din betalingsmetode, bliver du sendt tilbage til virksomhedskontoens dashboard. Det eneste, du mangler nu, er bare at komme i gang med at hjælpe din kunde betale nogle regninger med sin nye virksomhedskonto! 

  • Se hér, hvordan Roger kan hjælpe dig og dine kunder, hvis du er i tvivl om, hvad Roger kan gøre for dig.
Fandt du dit svar?