NB: For at kunne bruge Roger sammen med e-conomic til automatisk at bogføre dine regninger fra Roger i e-conomic, skal du have et abonnement hos e-conomic, hvad enten du administrerer én eller flere virksomheder i e-conomic. Læs mere på e-conomics hjemmeside ved at klikke hér eller gå til bunden af denne artikel for en kort guide til at gøre e-conomic klar til Roger.

Opsætning af Rogers integration til e-conomic

Med Rogers integration til e-conomic kan du automatisk oprette leverandørfakturaer og leverandørbetalinger i e-conomic hver eneste gang, du tilføjer en regning til virksomhedskonto i Roger. Følg denne guide for at lære, hvordan du gør.

1. Fra din virksomhedskontos dashboard, vælg Integrations for at komme til oversigten over tilgængelige integrationer:

  • Hvis du ikke har menupunktet Integrations, er det nok fordi, du endnu ikke har tilføjet produktet Integrate til din virksomhedskonto, som inkluderer e-conomic-integrationen. Vælg da først Business Products fra dine indstillinger for at komme til oversigten, hvor du kan tilføje Integrate. Følg herefter anvisningerne ovenfor.

2. Du kommer herefter til oversigten over Rogers integrationer. Vælg integrationen e-conomic for at fortsætte:

3. Nu befinder du dig på e-conomic-integrationens side, hvor du kan læse flere detaljer om integrationen. 

Du vil nu se, at der er to krav til at bruge e-conomic-integrationen under Prerequisites:

  1. Tillægsmodulet Indscanning skal være tilføjet til din e-conomic-aftale. Se mere hér.
  2. API skal være slået til på din e-conomic-aftale. Se mere hér.

Klik på CONNECT E-CONOMIC for at begynde opsætningen af integrationen:

4. Du bliver nu bedt om at vælge, hvilken type adgang du har til e-conomic: om du kun administrerer én virksomhed, eller om du administrerer flere virksomheder.

Da denne guide er til virksomheder selv, vælger vi den øverste mulighed, nemlig at vi kun administrerer én virksomhed. Klik Authenticate for at komme videre:

5. Hvis du ikke allerede er logget ind i e-conomic, bliver du bedt om at gøre det nu. 

Klik på OK for at blive sendt videre til login-siden for e-conomic: 

6. Når du har indtastet din login-oplysninger, bedes du bekræfte endeligt, om du vil tilføje Rogers integration til din e-conomic-aftale. 

Klik Tilføj app for at bekræfte og fortsætte:

7. Du vil nu se en loading-animation, som viser, at dine data fra e-conomic bliver hentet ind i Rogers integration:

8. Når dataene endelig er blevet hentet, skal du vælge, hvordan du ønsker at integrationen skal sættes op:

  • I feltet Creditor invoice / Leverandørfaktura vælger du, hvilken kassekladde i e-conomic skal modtage de regninger, du tilføjer til din Roger virksomhedskonto, som vil blive oprettet som leverandørfakturaer. 
  • I feltet Creditor payment / Leverandørbetaling vælger du, hvilken kassekladde skal indeholde dine leverandørbetalinger.
  • Hvis du er i tvivl om, hvordan man opretter en kassekladde, så kan du finde en vejledning til dét hér.
  • Vælg, hvilke konti dine betalingsmetoder i Roger skal forbindes til fra dropdown-menuen under Payment methods / Betalingsmetoder
  • Debetkort og bankkonti med indeståender bogføres som regel i balancen i gruppe 5800. Kreditkort og kassekreditter bogføres som regel i balancen i gruppe 6700 (6600). 
  • Bemærk, at dine nuværende betalingsmetoder i Roger har hver sin dropdown-menu, så du kan få et ordentligt overblik over, hvilke betalingsmetoder i Roger bliver forbundet til hvilke konti i e-conomic. 
  • Vælg, hvilke konti dine kategorier i Roger skal forbindes til fra dropdown-menuen under Bill categories / Regningskategorier
  • Vælg, hvilken modkonto i e-conomic du automatisk vil tilføje nye regninger til, når de bliver tilføjet til din virksomhedskonto i Roger (og står som UPCOMING), fra dropdown-menuen under Default account. Klik på SAVE for at gemme dine indstillinger for integrationen eller klik på CANCEL for at annullere opsætningen.

Sådan! Du har nu sat Roger op, så dine regninger og betalinger automatisk bliver bogført i e-conomic.

  • Hvis du ønsker at oprette et nyt element i enten Roger eller e-conomic og inkludere dette i opsætningen af integrationen (fx en ny konto i e-conomic til leverandørfakturaer og/eller -betalinger fra Roger eller en ny regningskategori i Roger til at forbinde med dine konti i e-conomic), gå da til enten Roger eller e-conomic, opret elementet og klik dernæst på det lille opdateringsikon i øvre, højre hjørne af opsætningssiden for at synkronisere det nyligt oprettede element. Dine data vil nu blive hentet igen, og det nyligt oprettede element vil herefter være synligt i opsætningen: 
Fandt du dit svar?