NB: For at kunne bruge Rogers integration til Dinero til automatisk at bogføre dine fakturaer i kassekladden i Dinero, skal du have et abonnement hos Dinero (både hvis du administrerer én eller flere virksomheder i Dinero). Læs mere om priser for dette på Dineros hjemmeside.

Med Rogers integration til Dinero kan du automatisk synkronisere dine fakturaer i Roger som leverandørfakturaer og -betalinger til kassekladden i Dinero.

Opsætning af Rogers integration til Dinero

1. Vælg menupunktet Integrationer i sidemenuen på din virksomhedskontos dashboard for at komme til oversigten over tilgængelige integrationer:

2. Du kommer herefter til oversigten over Rogers integrationer. Vælg integrationen Dinero for at fortsætte:

3. Du befinder dig nu på Dinero-integrationens side, hvor du kan læse flere detaljer om den.

4. Klik på CONNECT DINERO for at påbegynde selve opsætningen af integrationen.

5. Hvis du ikke tidligere har givet tilladelse til, at Rogers integration må forbindes med din Dinero-konto, bliver du bedt om at give din tilladelse nu. Det kan også ske, at du bliver bedt om at logge ind i Roger igen.

Klik Yes, Allow for at give din tilladelse og fortsætte.

6. Du skal nu vælge din virksomhedskonto i Roger. 

  • Hvis du ikke kan se din virksomhedskonto i oversigten, kan dette skyldes, at du er logget ind med den forkerte emailadresse i Roger. I så fald skal du logge ud af Roger via sidemenuen, logge ind med den emailadresse, som har adgang til virksomhedskontoen, og opdatere vinduet med integrationsopsætningen.

7. Indsæt din API-nøgle og dit Firma ID (Organization ID) fra Dinero. 

  • API-nøglen kan findes i Dinero under Indstillinger > API. Opret gerne en ny API-nøgle specifikt til Roger ved at klikke på + Ny API-nøgle.
  • Firma ID’et finder du i bunden af alle sider eller som det første nummer i adressefeltet i din browser, når du er logget ind i Dinero:

8. Vælg en bogføringskonto, som integrationen kan falde tilbage på, når der skal oprettes en række i kassekladden for en faktura, der endnu ikke er blevet tildelt en konto/kategori (i Roger kaldes en konto en "kategori"). 

  • Denne bogføringskonto vil ofte være konto 99999 i Dinero. Vælg også den tilsvarende modkonto, som skal benyttes for betaling. Dette vil ofte være 55000 i Dinero.

9. Vælg nu, om du vil importere din kontoplan fra Dinero til Roger. 

  • Hvis du importerer din kontoplan: Første gang en faktura fra en ny leverandør tilføjes til Roger, skal du selv vælge den korrekte kategori (konto) for fakturaen i Roger. Fremtidige fakturaer vil derefter blive konteret automatisk. 
  • Hvis du ikke importerer din kontoplan: Du skal selv oprette alle kategorier i Roger og manuelt forbinde dem til hver enkelt konto i kontoplanen. Hvis du opsætter integrationen igen på et senere tidspunkt og importerer kontoplanen, vil allerede benyttede kategorier blive overskrevet og glemmes for eksisterende leverandører.

10. Klik på Save for at gemme integrationen. Hvis du har valgt at importere din kontoplan, tager dette typisk 5-20 sekunder afhængigt af kontoplanens størrelse.

11. Du vil nu se en bekræftelse på, at integrationen er blevet gemt.

  • Hvis du ønsker at sætte integrationen op igen, skal du blot gennemgå punkt 4 til 10 igen (ellers opdatér den nuværende side, og gå direkte til punkt 6).

Problemer?

Skulle du have problemer med at få Dinero-integrationen sat op, eller har du feedback til integrationen og til Roger generelt, er du altid velkommen til at skrive til os på support@roger.ai

  • Du kan også blive medlem af Rogers Slack-community, hvor du kan kommunikere med andre Roger-brugere og tage direkte kontakt til holdet bag Roger.
Fandt du dit svar?