I Roger kan du markere en ubetalt regning som betalt. Dette vil ændre regningens status til "Betalt" og flytte regningen til fanen Betalte, men der vil ikke blive foretaget nogen betaling af regningen. Når en regning først er markeret som betalt, kan der ikke længere foretages nogen betaling af regningen via Roger. 

Det kan være praktisk at markere en regning som betalt, hvis regningen allerede er blevet betalt på anden vis, men hvis du alligevel ønsker at tilføje den til Roger for automatisk at postere regningen og betalingen i dit ERP-system. 

Følg trinene nedenfor for at markere en ubetalt regning som betalt. 

  • NB! Hvis du markerer en regning med status "Igangsat" som betalt, vil den allerede igangsatte betaling ikke blive stoppet. Regningens status vil stadigvæk ændres til "Betalt", og den vil blive flyttet til fanen Betalte, men hvis betalingen allerede er igangsat, kan dette ikke ændres. 
  1. Lokaliser den pågældende ubetalte regning i dit dashboard: 

2. Klik på knappen Markér som betalt (ikke at forveksle med knappen Betal nu):

3. Vælg nu, om der skal synkroniseres data for betalingen til de integrationer, du har forbundet til Roger. Hvis du sætter flueben i boksen, vil der automatisk oprettes en betalingspostering i din integration med den forfaldsdato, som oprindeligt blev aflæst fra regningen. Hvis du ikke sætter flueben i boksen, vil der ikke oprettes nogen betalingspostering for regningen: 

4. Klik til sidst på knappen Markér som betalt for endeligt at bekræfte, at regningen skal markeres som betalt: 

5. Regningen kan nu findes under fanen Betalte, og der vil ikke foretages nogen automatisk betaling af regningen: 

Fandt du dit svar?